Billedserier

Velkommen til Agger


Agger er den sydligste kystby i Nationalpark Thy med ca. 380 indbyggere. Dette indbyggertal øges betragteligt af feriegæster i sommerhalvåret.
Agger ligger i et utroligt naturskønt område med rige muligheder for oplevelser af enhver form. Agger er en gammel fiskerby, som har været meget præget af Vesterhavets påvirkning, både fordi havet var arbejdspladsen for mange af byens borgere, men også pga. de tab havet har påført byens indbyggere. Mange fiskere har mistet livet under arbejdet på havet, og byen har flere gange mistet store bydele pga. havets stærke kræfter.
Agger er nærmeste nabo til Danmarks første nationalpark. Læs mere om nationalparken på www.nationalparkthy.dk
Ca. 10 km fra Agger ligger en af Danmarks nyeste golfbaner www.sydthygolfklub.dk.

Vores ”B&B” ligger kun 400 m. fra det brusende Vesterhav. Ejendommen er en renoveret landbrugsejendom/strandgård, og vi har bestræbt os på at bevare atmosfæren og hyggen. På 1. sal udlejes 3 værelser med fælles bad/toilet og opholds-/fjernsynsstue. Værelserne er uensartede med hver deres charme. Morgenmaden serveres i den lille hyggelige spisestue i stueetagen.

Grunden grænser op til Nationalpark Thy, og du kan opleve den smukkeste natur lige udenfor døren. Her findes klitplantage, søer, Limfjorden, åer, Vesterhavet og klitter i umiddelbar nærhed.  Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores bed & breakfast i Agger. 
 
Åbningstider. Vi har åbent enkelte perioder i forårsmånederne (kontakt os på 21735440) samt juli og august.
  
Med venlig hilsen
Dora Kjærgaard og Lars Frederiksen
 
 
bb-maagevej.dk  /  Mågevej 27, Agger  /  7770 Vestervig  /  Tlf.  97 94 50 49  /  Mail: maagevej27@gmail.com